
I oktober delte Pusle Helmuth, at kæresten Thomas er syg med kræft. Nu sætter hun ord på, hvordan det går.
Skuespiller Pusle Helmuth var blandt deltagerne, da ”Vild med dans” løb over skærmen for sidste gang i efteråret 2025.
Traditionen tro afholdt programmet deres specialudgave ”Knæk cancer” for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse.
Har var opgaven, at danserne skulle danse for én, der var berørt af sygdommen, eller som havde mistet livet til sygdommen.
Desværre var Pusle Helmuth ikke en del af programmet til specialudgaven, men hun fortalte dengang, at hun havde haft planer om at danse for sin kæreste Thomas, som er syg med kræft.
Da Pusle Helmuth deltog i fejringen af Dirch Passers 100-års fødselsdag, havde hun kæresten med.
Det var dog lidt svært for Thomas at få fat i Pusle Helmuth, der var travlt optaget af at skrive autografer og få taget billeder med de mange fremmødte.
– Det er helt vildt. Hold da op, jeg er fuldstændig overvældet. Jeg har ikke fået lov til at sidde ned endnu. Thomas står med to øl, for vi skal jo have en aftenbajer, grinte Pusle Helmuth.
– Det er overvældende og sjovt. Det er skønt at se, der er så mange, der gerne vil hylde Dirch. Selvfølgelig vil de det. Det kommer ikke bag på mig, men nu kendte jeg ikke arrangementets omfang. Jeg synes virkelig, det er vildt, uddybede hun.

Pusle Helmuth var i selskab med sin kæreste Thomas til fejringen af Dirch Passers 100-års fødselsdag.
Foto: Mikael Rieck
Selv om Thomas stadig er ramt af sygdommen, går det for tiden godt.
– Det går faktisk 7-9-13 fint. Den der projektmedicin virker, og det skal den bare blive ved med at gøre længe, fortalte Pusle Helmuth til BILLED-BLADET.
Pusle Helmuth har dannet par med Thomas i godt syv år.